Solway Lass

Aftenhygge ombord

Dag 1 Vores tur med Solway Lass begyndte med, at vi får en gangs skyld ikke skulle tidligere op end fanden får sko på – rent faktisk må det siges at være det næsten omvendte. Sejlskibet var programsat til at sejle fra Abel Point Marina kl 22 og vi blev derfor samlet op af en bus til ind-checkning kl 18.40.

En kort historie om det gode skib Solway Lass: Skibet er en såkaldt hermafrodit brigantine. Det blev bygget i Holland i 1902 og søsat under navnet ’Stina’. Skibet var designet til at sejle kystnært i områder som f.eks. østersøen og har derfor en relativt lille dybgang på knap 2 meter.

Skibet sejlede efterfølgende under tysk flag og hed ’Adolph’ men under 1. Verdenskrig blev det kapret af englænderne der brugte det som et Q-skib. Et Q-skib var et skib der lignede et normalt (uorganiseret) skib men som havde skjulte kanoner på dækket. Når så de tyske ubåde gik op til overfladen for at se nærmere på skibet – så blev de skjulte kanoner brugt til at skyde på ubåden.

Efterfølgende sejlede skibet i Skotland under navnet ’Solway Lass’ men blev under 2. Verdenskrig erobret af tyskerne. Skibet blev nu forstærket så det også kunne bruges som isbryder. Under krigen løb skibet på en mine og gik til bunds, men da det kunne sejle ved vindkraft og tyskerne jo led af en alvorlig brændstofmangel, ja så blev skibet bjerget og reparet.

Efter anden verdenskrig var skibet faktisk dansk og sejlede under navnet ’Sundeved’. Det gjorde det til cirka slutningen af 1960erne hvorefter det blev solgt og sejlede med gods i Fiji. I midten af 1980erne blev det købt af en australier der omdøbte skibet til igen at hedde ’Solway Lass’. Efter en grundig restaurering blev skibet brugt til at sejle med turister – først i nærheden af Sydney og nu i øgruppen Whitsundays.

En farlig sandvandskrokodille

Dag 2 Sejlede vi for motorkraft fra overs overnatningsankerpunkt (langt ord hva’) til Whitehaven Beach, som har noget af det mest fin-kornede sand man kan finde. Der slappede vi af på stranden, solede os og Louise og jeg udnyttede tiden til at bygge en sandvandskrokodille til at skræmme livet af andre turister 😉

Mens vi lå på stranden så var der et vandfly som fik cirklet sig ind igennem alle masterne på de mange sejlskibe der lå ud for kysten og fik landet ved stranden – der var nogle der blev fløjet ud til stranden for at spise frokost.

Rå vindkraft!

Færdig med Whitehaven Beach satte mandskabet skibets hovedsejl – der var en kraftig rygvind – og vi sejlede derfor mod nord til vores næste overnatning under vindkraft.

Dag 3 Skulle vi snorkle. Det første sted var lige ved vores overnatning. Der blev vi sejlet ind til en koral-strand i dingien. En koralstrand består, som navnet antyder, af koraller. Men altså ikke levende koraller, men istedet koraller som er blevet revet fri under en kraftig storm og kastet ind på kysten – det er lidt ligesom groft sand eller grus.

Næste snorklingspunkt var stort set lige rundt om hjørnet – lige rundt om pynten. Her var der ingen strand og vi oplevede istedet hvad kaptajnen kaldte en dyb-vands-søsætning. Det går i al sin enkelhed ud på, at vi blev sejlet hen til korallerne i dingien, hvorfra man så hopper ud over siden, og voilá koraller ? der fik vi set en masse farvestrålende fisk og koraller.

Endnu mere rå vindkraft!

Dag 4 Stod på lidt mere snorkling ud fra en lang sandtunge inden at vi sejlede tilbage mod Airlie Beach. Under hjemturen, så var der en kraftig vind der kom skråt forfra. Det udnyttede mandskabet til, at hejse skibets jibs og vi sejlede derfor under vindkraft tilbage. Når man sådan sejler med jib – ja så ligger skibet jo ret skråt, så det var noget af en oplevelse at sejle med så stort et sejlskib.

Selvom vi måske ikke er blevet til verdens mest garvede søulke af turen, ja så skal der nok rimelig meget søgang til at forstyrre os når vi i fremtiden skal ud og sejle.

Se billederne fra vores sejltur