Kakadu National Park

Dag 1 Vi skulle meget tidligt op – vi skulle checke ind til vores vildmarkssafari allerede kl 6.30. Vi skulle på vildmarks-/bushsafari de næste fire dage. Turen var med 4-hjulstrækker og vi var i alt 10 – 1 turguide & 9 gæster – allesammen proppet ind i en Toyota Landcruiser (vores bagage, udstyr og mad til alle fire dage var proppet i en trailer).

Første rigtige stop (der havde været et par tissepauser undervejs – Kakadu ligger en godt 250 km fra Darwin) var ved Moribee billabong (billabong er aboriginal for et vandhul der altid har vand). Der skulle vi på cruise i billabong’en for at se på både salt- og ferskvandskrokodiller, det rige fugleliv og plantelivet – og som vores kaptajn sagde fik vi i den grad hvad vi havde betalt for. Udover at se hvidbrystede ørne, jackaroos og et væld af andre fugle så fik vi også set en masse krokodiller – og noget så sjældent som to krokodiller der var oppe at slås på land (vi fik det på film!). Krokodiller er utroligt dårlige til at håndtere mælkesyre, og alle slåskampe varer derfor meget meget kort tid (20 sekunder).

Derfra gik turen til Yellow Waters billabong hvor vi gik en kort tur langs vandet (og igen så en krokodille) og spiste vores frokost. Efter frokost kørte vi videre til noget der hedder Maguk (Barramundi Gorge) for at få et dejligt afkølende bad i rock-pools på toppen af et vandfald.

Næste og sidste punkt på programmet var at komme frem til vores overnatning (vi skulle dog lige samle noget brænde så vi kunne få varm mad). Da vi var på bushsafari var så skulle vi jo naturligvis sove i swags (ligesom ham ’swagmanden’ der bliver sunget om i waltzing mathilda).

Aftensmaden stod på burritos tilberettet over bål af vores rigtig gode tur-guide Grady (som sjovt nok arbejder i Cradle Mountain på Tasmanien om sommeren) – han syntes, at det var lidt sjovt (’his royal connection’) at han havde haft Marys far som matematik-forelæser da han læste på universitetet på Tasmanien.

Dagen sluttede med endnu engang at beundre den ufattelig smukke stjernehimmel der er hernede på den sydlige halvkugle og endnu engang se masser af stjerneskud.

Dag 2 Var i sandhed i vildmarkens tegn. Vi skulle ud at se på et område der hedder Graveside Gorge som vores turselskab er et af de eneste til at have en licens til at tage turister med ud til. For at komme frem til kløften skulle vi køre intet mere end 40 kilometer på bittesmå grusveje som kun en 4-hjulstrækker kan klare.

Undervejs kørte vi forbi et termit-bo – bygget af katedral-termitter – der er intet mindre end seks meter højt – Grady vores guide sagde at det er det højeste termit-bo her i Northern Territory.

For enden af grus-vejen var vi dog ikke endeligt fremme – næste punkt på programmet var et fire km hike frem til kløften, og da der jo ikke ligefrem er mange der kommer derud, ja så betød det at der ikke rigtigt er nogen sti, og at vi i stedet måtte kæmpe os frem, nogengange gennem knæhøjt græs. Vel fremme ved kløften var belønningen der dog også, en dejlig kølig dukkert i vandet og en hyggelig frokost midt ude i ingenting.

Om aftenen stod den på stir-fry grøntsager og nil-fisk (ja altså ikke støvsugeren, men fisk fra afrika) inden at vi igen-igen hyggede om bålet og så på stjernehimmelen

Dag 3 Skulle vi se nogle af de mere ’populære’ rejsemål i Kakadu: Jim Jim og Twin falls. Første sted var Jim Jim fall. Vandfaldet er 180 meter højt og lå for enden af omkring 15 km off-road kørsel og omkring 1½ km gåtur – her var der igen mulighed for at bade, men da vandet kun var 9 grader varmt, så sprang vi over …

Næste (og langt mere action-fyldte) oplevelse var Twin falls. For at komme til Twin falls skal man krydse en flod der hedder Jim Jim Creek – Grady fortalte, at vejen ud til vandfaldende først var åbnet 5 dage tidligere fordi at først da var vandstanden i floden blevet lav nok til at det kan lade sig gøre at krydse den. Da vi skulle over, så var der lidt mere end en meter dybt og at køre igennem en flod i en firhjulstrækker er godt nok noget af en oplevelse. Se en film med os der kører gennem floden

Næsten fremme ved vandfaldet skulle vi igen ud at gå – denne gang dog med den krølle på halen, at kløften er så stejl, at man ikke kan gå hele vejen, så dele af turen blev med en ’shuttle’-båd som park-rangerne driver. På vej ud løb vi ind i en gruppe mennesker der lige havde været ude at se på vandfaldet og sjovt nok så kendte Louise omkring halvdelen – gruppen var ’world heritage’ studerende fra Deakin som Louise havde været på intro-tur med tilbage i februar – alle syntes at det var ret syret at stå her langt ude i Kakadu omkring 2.500 km fra Melbourne og så ha’ Louise der måtte hilse på en masse mennesker. Mirakuløst nok, så endte det med, at vi havde sandstranden neden for Twin falls helt for os selv.

Endnu engang stod den på bush-camping men denne gang var der lækre store bøffer på menuen – alt i alt så har vi været virkelig positivt overrasket over maden på denneher tur (Louise troede først, at det måske var fordi at hun havde skrevet ’healthy food’ under vores dietary requierements, men det ser vist ud til at det bare er standarden på denneher slags ture).

Dag 4 Var sidste dag i Kakadu. Første punkt på programmet var noget der hedder Kakadu cultural camp. Det blev drevet af et blandet aboriginal/europæisk ægtepar og der lærte vi lidt om hvordan aboriginals’ne tilberedte deres mad, prøvede deres helt særlige spydkastningsteknik (man har en pind der kobles på spyddet og som i praksis fungerer som en arm-forlænger. Fidusen er jo at man så kan lægge langt mere kraft ind i kastet og derfor kaste meget længere) og lærte hvordan man kunne flette kurve og fiskenet af de tilstedeværende ressourcer.

Derefter tog vi til Ubirr for at se på aboriginal-kunst malet direkte på klipperne. Malerierne var op til 50.000 år gamle og dokumenterede en masse interessante perioder i historien, f.eks. hvordan der var stor forskel i hvilken føde der var tilgængelig under istiderne og de varme perioder, at der tidligere havde levet Tasmanske tigre i kakadu (før dingoerne kom og udkonkurrerede dem) og ankomsten af ’hvide’ mennesker (som sjovt nok blev malet med hvid maling – og karakteristisk nok blev malet stående med hænderne i lommen – altså som en slags doven opsynsmand)

Derudover var der billeder der blev brugt til at illustrere moraler eller aboriginal-lov. Endeligt, så var der billeder som i følge aboriginal-tro var malet enten af de oprindelige ur-væsener eller af små væsener, mimi-spirits, (der var sådan lidt drillende – altså nærmest en slags nisser!). Sidste oplevelse i Kakadu var frokost ved Ubirr inden at vi skulle køre de 350 km tilbage til Darwin.

Undervejs, så gjorde vi holdt ved noget der hedder Didgeridoo-hytten. Der havde de en masse ’forældreløse’ dyr – heriblandt en super-nuttet baby wallaby som Louise fik lov til at made med en flaske mælk.

Alt i alt, så var vores tur til Kakadu National Park en fantastisk fed vildmarksoplevelse.

Se billederne