Dagen startede med at vi spiste morgenmad på en indisk restaurant. De kan åbenbart det hele, men det mindede mildest tal ikke om det man får hjemme i Danmark. Vi fik to indiske pandekager (roti), den ene med friske jordbær ovenpå og den anden var bagt med bananstykker inden i. Det hele var overhældt med honning. Som tilbehør fik vi et glad limejuice og to kopper kaffe – Malaysian style så det vil sige hviiiiinende sødt og nærmest half-half fortyndet med mælk. Dagens program stod på et trek ud for at se rafflesia-blomster (rafflesia er den største blomst). Vi troede egentlig at det ville være sådan ok-overkommeligt, for vi havde bare meldt os til en ½-dags tur (så’n cirka 4-5 timer), men vi blev overraskede …
Vi blev samlet op ved 8.45-tiden og proppet ind bag i en gammel Landrover. Derefter kørte vi knap en time væk fra vores hostel. Vel fremme var første punkt på programmet at se en Orang-asli landsby (de indførde, red.). Her blev det demonstret hvordan man brugte et jagtblæserør, hvorefter det var vores tur til at prøve. Vi fik ikke rigtig ram på noget…
Efter landsbyen stod den på på turen hen til rafflesia-blomsten. I første omgang første vores guider på at køre op ad en lille mudret bjergvej, men det skulle hurtigt (efter en ca. 100 meter) vise sig at der var for meget pløre til, at selv en 4-hjulstrukket Landrover kunne komme frem. Så var der ikke andet at gøre, end at hoppe ud af bilen og begynde at vandre. Fra bilen stod den nu på ca. 1½ times vandring i silende regnvejr (fik vi nævnt at det er monsun-sæson på østkysten, og at regnen fra tid til anden kan blive skubbet over i denne her del af landet?) af mudrede og progressivt smallere og smallere og stejlere og stejlere stier igennem junglen. Undervejs skulle vi – udover de generelle strabadser der er ved at vade af sted i mudder til knæene – også forcere en hurtigt løbende strøm (video med Louise der kryser strømmen), balancere hen over en vakkelvorn bambusbro (video med Louise på bambusbro) og holde horder af blodtørstige igler på afstand (vi blev heldigvis ikke bidt).
Vel fremme ved den store blomst blev vi rigeligt belønnet for alle vores strabadser – blomsten var rigtig flot (og lidt svær at beskrive, men se billederne nedenfor). Og nå ja – så har vi jo også fået en sej historie vi kan fortælle om vores jungle-mudder-trek på Malaysiske bjergside.
Tilbage ved vores hostel stod den på et velfortjent og laaangt varmt bad inden vi drog afsted til den indiske efter en (meget) forsinket frokost/tidlig aftensmad.
