Mere friske var vi klar til dagens sightseeing. Det blev til en tur i den forbudte by, der var kæmpe stor. Den må have været helt vild engang. Bagefter gik vi ned til den himmelske fredsplads – opkaldt efter den Himmelske Freds port som var indgangen til den forbudte by. Frej mente den måtte have fået navnet, fordi den en gang førte væk fra de store menneskemængder ind i fred og ro. Der er godt nok – selvfølgelig ikke overraskende – mange mennesker i denne by. Ved de store turistattraktioner kan man ikke rigtig gå i fred for kinesere der vil sælge en alt muligt, eller cykle os et eller andet sted hen. Men vi er efterhånden blevet ret gode til at afvise dem og udstråle at vi ikke er interesserede, selvom vi ikke har lyst til at være uhøflige. Vi gik også hen og kiggede på nogle gamle hutonger, det var meget interessant kvarter.
Der er utrolig stor fattigdom i byen, og stor forskel på rig og fattig. En rengøringsdame tjener efter sigende 6 kr i timen. Det bliver bygget flere steder, og det er en noget intessant byggemetode de har nogle steder. Især de steder hvor nogle, vist mere uautoriseret er igang med at ’restaurere’ gamle faldefærdige bygninger. Så står de med et eller andet bambusskellet og snorrer det sammen med noget tråd. Sikkerhed for arbejderne er der vist heller ikke meget af. Traffikken her er også helt sindsyg. Folk kører næsten værre end i sydeuropa. Trafiklysende bliver tolket som kun vejledende og som fodgænger skal man ikke stole på et grønt lys, men se sig godt for. Men når man bare er opmærksom, så går det ok. Samlet, så er mødet med storbyen og den anderledes kultur spændende. Det er noget af en oplevelse at være her.
Generelt virker de alminde kinesere rimelig hjælpsomme. Når vi fx går rundt i supermarkedet for at finde noget yoghurt, så gør personalet sig meget umage med at pege ivrigt, når de ser vi har tager 2 yoghurt og der er tilbud på 4, til næsten samme pris. Vi var for trætte til at gå ud og finde et sted og spise aftensmad, så det blev til en kop nudler på værelset – hvilket nu er godt for budgettet. Så kan vi spise lidt bedre en anden dag.