Billeder fra Samaná i Den Dominikanske Republik

Var den første dag i Caribien. Skibet ankrede op ved Samana i Den Dominikanske Republik. Der bor ca. 9 millioner mennesker i landet. Øen hvor landet ligger, er delt mellem to lande – således grænser den Dominikanske republik op til det endnu mere fattige land Haiti, hvor middellevealderen er over 20 år lavere.

Vi skulle på en  Bike, Hike & Kayak Tur og for at komme ud og lave noget skulle vi dog køre fra Samana by (som egentlig ikke er en by men mere en shanty-town) ud til det Dominikanske back-country. Det var en tur på ladet af en firhjulstrækkerlastbil op ad snoede bjergveje mens vi kørte forbi en masse faldefærdige hytter/huse. Sådan en tur gør det helt klart, at Den Dominikanske Republik er et trejde-verdens land. Overalt langs vejen stod der dog glade børn med store smil, og vinkede til os skøre turister. Louise ærgerede sig meget over, at hun ikke fik taget et billede af to små piger, der stod så fint og vinkede. Den ene havde halvlangt kruset hår der stod op og ud til alle sider. Den anden lille pige havde håret fint sat med små neonelastikker i alle farver. Hvis man lige havde kunne fange dem stående der, var hun sikker på at man kunne have vundet alverdens fotokonkurrencer, for der var umuligt nogle dommere der kunne stå for de to.  Øens beboere levede hovedsageligt  af jordbrug eller af at fiske.  Vi kom forbi marker fyldt med bananpalmer, kokospalmer og ananasplanter. Ingen af os havde set en ananasplante før, og havde ikke rigtig tænkt over hvordan de voksede. Der blev også dyrket sukkerrør på øen. Vi så forresten også en fuldt udsprunget juleblomst-busk. Det var ret spøjst- derhjemme tænker man ikke over at juleblomster kan blive så store og stammer fra en busk.
Vores guide var meget energisk, han fortalte sjove historier, jokes og opfordrede til fælles sang. Alle var i super humør. Tiden fløj bare afsted.
Første aktivitet var cykling. Det blev til en lille ½ times cykling langs kysten hvorefter dagens anden aktivitet, hiking, stod på programmet. Vi gik gennem junglen helt ud til klippekysten. Der var der et stort hul, der var forbundet til en hule. Når en stor bølge ramte kysten kom en del af vandet ind i hulen, og strømmede som en kraftig sky op af hullet. Altimens var der en voldsom rumlen. Vores guide fortalte os, at området derfor tidligere var blevet kaldt Djævelens Mund, for fordi folk troede at den dybe rumlen var djævlen der talte.
Sidste aktivitet var sejlads med havkayak ved Playa Rincon (vores guide fortalte, at det ifølge UNESCO skulle være en af de 10 bedste strande i verden). Der var utrolig smukt.  Det var vildt sjovt at padle rundt i vores kayak og ind i 1-1½ m. Høje bølger. Det er altså en ret mærkelig fornemmelse, når kayakken begynder at sejle baglæns ned ad bakke :). Det er vel næsten overflødigt at sige, at vi blev helt og aldeles gennemblødte (men vi faldt dog mirakuløst nok ikke i vandet).  Det skal bestemt prøves igen.
Tilbage på skibet var vi glade og trætte efter en helt fantastisk dag. Samana er utrolig smuk, helt bestemt et besøg værd. Det var dejligt lige at kunne smutte ned i kahytten og tage et dejligt varmt bad og bagefter smutte ned i en af restauranterne og lade sig opvarte. Vi havde besluttet at prøve en af a lá carte restauranterne (dog en af dem uden ekstra betaling) for at se hvordan var. Der var bestemt intet at klare over, både maden og servicen var i top. Den stod på fin tre retters menu, inkl. Bl.a. hummerhale, og asiasisk and mv. Mums. Vi var meget tilfredse og personalet kom hele tiden farende og spurgte om maden var ok og om vi manglende noget. Bagefter gik vi trætte og veltilfredse ned i kahytten for at slappe af. Mens vi havde været ude og spise var vores kahyt blevet ordnet for anden gang den dag. Der var lavet et fint lille håndklædedyr på sengen og lagt chokolade og cookies. Mums.