Torsdag 21/02-2008: Afgang fra Vesterbro var kl 9, vores fly havde afgang 11:50 så vi skulle være i lufthavnen kl 9:50. Ventetiden fordrev vi med at spise brunch. Hyggeligt.

Flyveturen fra København til Stockholm er rigtig kort, det tager kun 1 time og 15 minutter og derfra er der kun 20 minutter til stockholm by. Mærkeligt nok, så brander svenskerne Stockholm som skandinaviens hovedstad – vældigt mystisk. Vi gik straks hen til det svenske hus for at hente vores Stockholm Kort der giver gratis adgang til alle museer i Stockholm og gratis lokaltransport. Derefter slentrede vi gennem Gamla Stan og så på det hyggelige (og noget turistede) gamle Stockholm. Fra Slussen tog vi lokaltoget ud til endestationen og fandt vores hotel: Grand Hotel Saltsjöbaden. Et stort, fint og halvgammelt hotel. Hotellet blev anlagt i 1895 for at skabe en riviera som i Monaco, blot i udkanten af Stockholm. Aftenen brugte vi på, at gå os en tur i området og planlægge vores ferie.

Fredag 22/02-2008: Fuld fart frem! Vi var tidligt oppe, vi have fem dage til at se hvad Stockholm har at byde på, så vi havde ikke et sekund at spilde. Hotellet er fire-stjernet og det er morgenmadsbuffeten også: pandekager, røræg, cocktailpølser, bacon, frugtsalat, masser af forskellig brød, forskellige pølser, oste og meget andet godt. Og så noget meget svensk: kager!

Vi hoppede på toget til byen, tog en skärgårds færge over til Djurgården og fandt akvariet. Der kigge vi på mærkelige fisk. Derefter gik vi videre langs med Djurgårdens vestkyst op til Vasa-museet (det er ikke helt så langt som det lyder …). Der så vi vraget af skibet Vasa. Vraget er imponerende flot og historien om dens bundgang er tilsvarende interessant: Vasa skulle være den svenske flådes stolthed, men kun 10 min. inde i sin jomfrurejse lagde skibet sig over på siden og gik til bunds. Da vandet i skärgården er meget lidt salt, så kunne skibet holde til at ligge under vandet uden at træet blev synderligt nedbrudt. Derfor kunne vraget bjærges næsten intakt 333 år efter at det gik til bunds i 1628.

På museet kunne man se en masse om de mennesker der gik til bunds med Vasa, og der var en simulator hvor man kunne prøve om man kunne designe et bedre skib. Da Louise og jeg designede et skib der ikke gik til bunds, så kom der en lakonisk besked om, at det ikke var hurtigt nok og måske derfor ville være passende for den danske konge. Så dagens lektie var altså, at et hurtigt men ikke sødygtigt skib er godt for svenskerne medens et skib der ikke går til bunds med det samme er passende for danskere. Ok deal synes vi selv.

Lige over for Vasa museet ligger Nordiska museet så der gik vi over. Interessant nok så handler Nordiska museet, lidt i modsætning til dets navn, kun om Sverige og ikke norden … så der så vi en masse om svenske traditioner. Derudover, så er selve museet en ret flot, næsten kirkeagtig bygning.

Derefter gik vi hen og så det svenske Nationalmuseum. De havde bl.a. en stor særudstilling om Toulouse Lautrec.

Meget meget meget trætte slæbte vi os hjem til hotellet og dasede ud værelsets karbad.

Lørdag 23/02-2008: Vi ville ud og se på sommerfugle så vi kørte i tog, med t-bane og bussen for at komme ud til parken Haga hvor Fjärilshuset på Haga ligger. Der har de 2.500 kvm opvarmet sommerfuglehus og regnskov. For at sommerfuglene og regnskoven skulle være som i deres naturlige omgivelser var det udover meget varmt, også meget fugtigt. Så vi kunne ikke tage nogle gode billeder af alle de flotte sommerfugle, for kameraets linse duggede hele tiden til. Øv. Derudover, så kunne vi gøre os en ret så sjov observation: der findes to typer af mennesker der står i et sommerfuglehus kl 11 en lørdag formiddag. Børnefamilier og så mennesker med deres kameraer i bazooka-størrelse. Resten af dagen slentrede vi rundt i byen og slappede af. Vi sluttede af med at se nobelmuseet. Det var egentlig ret godt, dets ret så snævre emnefelt taget i betragtning. Museet handlede selvfølgelig om Alfred Nobel, om nobelpris- og prismodtagere, men derudover så var der en masse eksempler på grænsefeltet mellem videnskab og kunst. Der var en del kunstværker der reflekterede over videnskabens landvindinger, f.eks. hvordan kromosomets dobbel-helix er en elegant konstruktion og derfor havde inspireret en smykkekunstner, eller en lysdesigner der brugte flour til at lave et lys der, når man kiggede lige på så var det gulligt, men når man gik længere væk var det pludseligt grønt.

Søndag 24/02-2008: Vi kom til at sove længe (flov smiley) – men til vores forsvar, så havde vi jo haft et ret hæftigt program dagene før. Første stop i dagens program var Moderna museet. Da vi var blevet godt og grundigt trætte i benene af at traske Stockholm tynd de foregående dage, så valgte vi den dovne, men meget ben-muskel-venlige tilgang, at udnytte transportmulighederne med Stockholmskortet maksimalt. Vi kørte fra Saltsjöbaden til Slussen med lokaltåg, fra Slussen til T-Centralen med T-banetåg og fra T-Centralen hoppede vi på en röd bus der kørte os lige til døren for Moderna museet. På museet så vi en en masse moderne kunst (deraf navnet), bl.a. en stor udstilling om Andy Warhol. På museet så vi en masse plakater hvor der stod tak til publikum for at de økonomisk havde støttet museets kampagne for kønsligestilling blandt den ældre kunstsamling. Det er vist lidt svært at sige om samlingens skæve kønsfordeling er fordi at kunstindkøberne tidligere har været kønsdiskriminerende eller om det er fordi der ikke var så mange kvindelige kunstnere i gamle dage …

Fra Moderna Museet gik vi en tur langs vandet for at komme over til Junibacken. Det er et museum der mest handler om Astrid Lindgrens børnebøger men også en smule om nogle andre svenske børnebpgsforfattere; der var f.eks. en smule om Sven Nordqvist der har skrevet/tegnet Peddersen og Findus-bøgerne. Hovedattraktionen ved Junibacken er et “tog” der tager en gennem en masse dioramaer der viser de vigtigste elementer i Astrid Lindgrens børnebøger. Først skulle vi dog stå i en ca. 1 km lang kø mens horder af vilde børn for rundt omkring vores ben, og prøvede at splitte museet ad. Da vi endelig kom frem til toget, så blev vi spurgt – da konduktøren fandt ud af at vi var danskere – om vi ville have engelsk eller svensk lyd. Vi svarede engelsk – det syntes vi nu engang er nemmest at forstå – og konduktøren, en svensk pige på vores alder, svarede ‘ej da’. Det blev nu alligevel på engelsk, men når det kommer til stykket ville det nok have været bedre med svensk tale …

Fra Junibacken gik vi videre til Liljevalchs Konsthal. Der var årets forårssalong (forårsudstilling, red.) i gang, og der kunne vi se hvad en masse yngre og håbefulde svenske kunstnere havde at byde på. Det var egentlig ret godt.Det var egentlig ret godt.

Næste stop var Skansen. For de ikke indviede, så kan det afsløres, at Skansen er et slags kryds mellem et frilandsmuseum og en zoo der kun har svenske dyr. Det var ret sjovt. Vi startede ud med at se den gamle by. Skansen er som frilandsmuseum så interessant indrettet, at mange af bygningerne aktivt bliver brugt til det de er bygge til. Så da vi stak hovedet ind i det kulturhistorisk korrekte bageri, så stod der en bager og sagde häj mens han sjonglerede med en bakke nybagte blåbærboller. Det kunne vi ikke stå for, så vi købte et par stykker. De smagte rigtig godt :D. Vi gik lidt rundt og kiggede os omkring for at se på skansen, men besluttede os hurtigt for, at vi nok hellere måtte proviantere lidt mere i bageriet … således bærende på sukkerkringer, kardemommeboller og bagerkys gik vi gumlende videre i parken. Louise deklarede at hun gerne ville se odderne, så langsomt men målrettet gik vi hen mod oddergraven. Da vi kom frem til odderen, så var der en masse mennesker der stod og kiggede på dem, og det var ikke så mærkeligt, dyrepasseren skulle netop til at fodre dem. Mens at odderne ventede på at ham dyrepasseren endelig kunne tage sig sammen og give dem deres fisk, så fornøjede de sig med, at stille sig på bagbenene op ad glasset og kigge på alle de børn der stod og så på dem. Gad vide om sådan en odder synes det er lige så sjovt at kigge på mennesker, som mennesker synes det er sjovt at kigge på oddere?

Fra odderne gik vi videre rundt i parken og kom hen til en indhegning hvor to store vildsvin gik rundt og deres ca 12 grislinger for rundt (det var lidt svært at tælle dem). Næsten efter at vi var kommet forbi, så kom der en dyrepasser og begyndte at kaste fisk ind til vildsvinene. Det må vist være fordi fisk er billige, vi har ihvertfald svært ved at forestille os et vildsvin gå ned til elven og fange sig en laks! Den klogeste grisling skyndte sig, at tage tre fisk i munden og løbe ind i kronen fra et grantræ der lå i indhegningen. Så var den sikker på, at mor eller far ikke kunne spise dens fisk. Smart.

Trætte og indtryksmættede tog vi toget tilbage mod hotellet for sidste gang …

Mandag 25/02-2008: Dagen var udråbt til den store shoppe dag af to årsager. For det første, så fordi at de fleste museer holder lukket om mandagen og for det andet, så fordi at vores Stockholm udløb kl 9:30 om morgenen.

Et par bukser, en taske, to punge/tegnebøger og et lysfad rigere begav vi os trætte mod lufthaven.