Næste (og sidste i Melbourne) oplevelse var en tur til Pingvin parade på Philip Island. Denne tur var ikke så tidlig som turen til Great Ocean Road, men til gengæld var vejret lige så Melbourne-vinter-agtigt. Philip-Island ligger cirka 2 timers kørsel sydvest for Melbourne. Undervejs gjorde vi holdt ved en vingård hvor der var vinsmagning. Vinen blev desværre opbevaret i et ikke-opvarmet skur og både rød- og hvidvin havde derfor den lidet interessante smag: bitter og uden fylde. De fik ikke solgt meget til os turister den dag …
… Videre med bussen ankom vi til Mura Wildlife park. Der så vi Kænguruer, Wallabier, Wombater og Koaler. Det er allesammen dyr som vi har set vilde i naturen, så Louise og jeg blev ikke vildt ophidsede af at se deres støvede eksemplarer. Det gjorde tilgengæld en håndfuld turister som bar kraftigt præg af, at deres australien færd bestod af et par uger i de store byer.
Næste stop var på Philip Island, men var ikke ved pingvin-paraden. Det var derimod ved The Nobbies. Stoppet blev særdeles nedtonet af vores guide som værende totalt uinteressant. Det var det også. Egentlig skulle det være hjemsted for en sæl-koloni, men der var ingen at se. Guiden fortalte, at i den periode han havde kørt med selskabet havde han aldrig set en sæl, og at han mente at stoppet burde blive fjernet fra turen (men det lyder vel lidt for godt i programmet at reklamere med sæl-spotting …)
Sidste stop var også det egentlige mål for turen: Pingvin parade på Philip Island. Louise og jeg valgte, at opgradere vores billet til en såkaldt pingvin-plus billet. Ud over en kop kakao (som blev særdeles værdsat, det både regnede og blæste) så betød det også, at vi fik adgang til en meget mindre og en på pingvinerne meget tættere tilskuer-platform (og hvorfor er det så vigtigt? Om sommeren kan der være op til 5.000 tilskuere men der var nok kun 500-1.000 samtidig med os) – desværre var der en del andre tilskuere af ikke-europæisk etnicitet som var fuldstændig ude af stand til at fatte en besked fra rangerne og som i stedet plabrede løs på deres egne sprog – under et foredrag.
Pingvinerne bliver kaldt De Små Pingviner og det er der naturligvis en grund til; som fuldvoksne bliver de kun omkring 25 centimeter høje. Grunden til, at der er pingvin-parade (og at det overhovedet er interessant at se på) er, at pingviner jo ikke er særligt gode til at gå på land. Derudover, så opholder pingvinerne sig i op til 3 uger til havs og de er derfor perfekt kamufleret til at ligne mørkt hav – hvilket så også betyder at de er tæmmeligt dårligt kamufleret på en sandstrand. En sandstrand er jo lige præcis hvad de skal krydse når de går på land og for at beskytte sig mod rovfugle, så går de først på land når det er blevet mørkt og rovfuglene sover. Selve landgangen er ret nuttet. Pingvinerne er nogle bangebukse (forståeligt nok) og ligger derfor i vandkanten og venter på, at der er en masse andre pingviner der skal på land. Så går de på land og står lidt, for at samle lidt mod, hvorefter de vralter henover stranden i en stor klump. Når pingvinerne er kommet over stranden og ind på det natte-mørke græs bryder flokken op, og pingvinerne begiver sig hen mod deres hule. Pingvinerne bor altid i den samme hule, og når de har fundet den, så begynder de på at kalde på deres mage & udnytter chancen til at socialisere med andre pingviner.
Pingvinerne på Philip Island er blevet forvirrede og tror derfor at det allerede er forår, så mens vi var der var der også en larm uden lige af pingviner der lavede parrings-kald.