Gunung Mulu National Park

Dag 1. Vores guidebog omtaler Gunung Mulu National Park, som et af de steder hvor flest seværdigheder er samlet på mindst plads, så vi var naturligvis spændte på hvad ser lige straks ventede os. For at komme til Mulu skulle vi dog ud på en meget kort flyvetur – det tog 30 minutter fra vi lettede fra Miri og var fremme i Mulu – men alternativet var enten 10 timer i 4-hjulstrækker på meget meget meget bumlede skovhuggerveje, 10 timers sejlads op ad floden med bådskift tre gange (og den sidste båd skal man overtale en eller anden fra en landsby til at sejle frem for en) eller to dages trek ind på apostlenes heste. Så vi mener egentlig den ret så korte flyvetur kan forsvares.

Vel fremme i Mulu tog vi en minibus til nationalparken, og fik fundet vores accomodation, som var ret ok, især når man tænker på, at vi er midt ude i ingenting. Lige uden for vores værelse stødte vi også på et af de mest nuttede væsener som vi endnu har set på vores rundrejse. Det var et pygmæ-egern. Det var desværre så hurtigt, at vi ikke kunne nå at tage et godt billede af det, men det kan bedst beskrives som en lille nuttet tennisbold med en fin flaskerenser hale bagefter …

Vi bookede os straks ind på en ranger-guidet gåtur til nogle af de enorme huler som Mulu er berømt for. Eftermiddagen stod derfor på udforskning af Deer Cave og Langs Cave – det er svært at beskrive størrelsen, men hulekomplekset er enormt! Efter at vi havde set på hulerne satte vi os uden for, og ventede på at det blev mørkt. Det gjorde vi fordi en pæn portion af hulernes beboere (rundt regnet et par millioner flagermus) ved skumringstid fløj ud af hulerne i imponerende formationer. Flagermusene foretrækker, at forelade hulerne i grupper, og lige uden for hulen fløj en stor klump i cirkler, og når der pludselig var opbygget en kritisk masse så brød en stor del fri og fløj i slangeformation ud for at æde insekter (go flagermus – æd de myg!).

Dag 2. Vi skulle ud at se flere huler – nærmere betegnet Clear Water Cave og Wind Cave. For at komme frem til hulerne skulle vi dog først ud at sejle med langbåd på floden i en lille halv times tid. Langbåd på floden er en ret behagelig transportform, og har den store forskel at den kommer med indbygget aircondition (i modsætning til at skulle slæbe sin dvaske krop op og ned af klippesiderne langs med floden).

Om aftenen gik vi med en ranger ud for at se junglen i mørket. Desværre, så regnede det helt enormt meget, og i modsætning til hvad man  ellers skulle tro, så kan dyrene i en regnskov ikke lide regn. Så vi gik tilbage til vores værelse med uforettet sag.

Dag 3. De har i Mulu opført en canopy walk – dvs. en ”sti” oppe mellem trækronerne. Det har de gjort, fordi en stor del af regnskovens liv foregår oppe blandt trækronerne. Det havde dog regnet hele natten, og vi havde valgt den tidligste tur rundt i trækronerne for at se dyrene – men de regnforskrækkede dyr sad stadig og gemte sig 🙁

Om formiddagen gik vi derfor vores egen tur rundt i junglen, og der var vi til gengæld heldige at se en masse farvestrålende, flotte og syrede indsekter. Se bare billederne.

Om aftenen havde vi sat os uden for på verandaen uden for vores værelse for at høre junglens lyde. Pludselig mens vi sad der (og lyste lidt omkring med vores lommelygte) så vi noget stort flyve omkring. Vi troede først at det var en fugl, eller måske en stor cikade (de største vi har set er rundt regnet på størrelse med en opel kadett) men nej, det viste sig at være en flyvende mus!

Vi kunne hurtigt se, at flagermusene udnyttede, at vi havde tændt lyset på verandaen og derfor lokket en masse insekter til, vores veranda blev derfor øjeblikkeligt omdannet til en spis-alle-de-insekter-du-kan buffet for flagermusene. Til gengæld så fik vi nogle ret gode billeder af dem (taget i betragtning at det var bældravende mørk, og at flagermus rent faktisk flyver ret hurtigt) – og på billederne kan man se at de flyvende mus faktisk ikke er så slemme igen, ja de ser nærmest søde og smilende ud (det kan jo også være at de rent faktisk prøvede at smile til kameraet som tak for buffet’en).

Dag 4. Skulle vi videre fra Mulu og til Kutching, så der skete ikke så meget. Vi var ude at gå en kort tur, men vejret var blevet bedre, så der skulle vi vist have været meeeeget tidligere oppe for at se en masse dyr.

Se billederne fra Gunung Mulu