Melaka

Søndag hoppede vi på en bus for at køre mod syd til Meleka. Det tog et par timer, og den sidste del af turen foregik ad snoede bjergveje. Vi havde betalt den fyrstelige sum af 13 ringgit (19½ krone) per næse, og syntes egentlig at det var ok billigt. Vi fandt dog senere ud af, at vi formentlig var blevet snydt så det driver … og kørt en omvej…

Dag 1. Meleka har UNESCO-status som verdensarv. Det har den fordi bl.a. Portugisere, Hollændere og Englændere gennem tiden har haft et fort og en by i Meleka, der ligger så de kunne bruge byen og fortet til at kontrollere Malacca-strædet, som lige her er meget smalt (se kort). Det er også derfor der idag er en del pirater (formentlig mest i nærheden af Indonesien, for vi så ihvertfald ikke nogle.) Ret syret at forestille sig hvordan det har været at være, f.eks. den hollandske kommandør for området dengang tilbage i 1600-rødkål. Det må have føltes som at være meget meget meget langt væk hjemmefra.

Vi vandrede rundt og kiggede på den gamle by, og på en gammel kirke. Der er i byen en masse tri-shawer som gerne vil lokke folk til at køre med dem, så derfor er de pyntet på alle leder og kanter med blomster, og en del af dem spiller også høj musik for at tiltrække opmærksomhed. Som om det ikke var nok, så er de også pyntet med lys som et helt juletræ. Det ser ret sjovt ud, når de sådan kører rundt og lyser (se en video her).

Vi tog også på museum rakyat for at se en udstilling der hed ”Enduring beauty” (et spil på at ”enduring” både kan betyde langvarigt og udholde). Udstillingen handlede om alle de syrede ting mennsker i forskellige kulturer har gjort ved deres krop fordi de mente at det var pænt. Det var f.eks. tallerkennegre, langhalsede piger, dvs. former for piercinger og tatovering og så fra hjemlige egne havde de eksempler på korsetter. Der var også en flot udstilling med drager som kan fungere som en rig kilde til inspiration hvis vi nogensinde føles os draget (ha ha) til at deltage i den store dragedag i dyrehaven.

Dag 2. Vi gik ud og så landsbyen Morten (ikke opkaldt efter nogen, men vistnok et gammelt Malay ord som vi ikke er sikre på hvad betyder) som er en by på stylter. Det fungerer som en slags frilandsmuseum uden rigtig at være et museum – men lokalregeringen betalte for, at der boede nogle mennesker i en landsby der var som i gamle dage.

Mens vi havde boet i vores hotel – der hedder Rivew View og derfor naturligt nok har udsigt over floden, som Melaka ligger ved – havde vi set, at der sejlede en masse turbåde op og ned nærmest hele døgnet. Vi havde derfor besluttet os for at vi ville sejle på floden for at se på alle de mange lys som byen var pyntet med, og som sagt så gjort. Det var rigtig hyggeligt.

Bagefter havde vi en ambition om at komme op i menera Melaka (tårn som roterer, og hvorfra man kan se ud over hele byen, red.) men efter sejlturen var vi trætte, og med udsigt til morgensdagens strabadser (7 timers buskørsel plus busskift i Kuala Lumpurs kaotiske busterminal Pudu Raya) besluttede vi klogeligt at det var på tide at vende snuden hjemad og smutte i seng.

Se billeder fra Melaka