Fra Melaka til Cameron Highlands


Vi ankom til Cameron Highlands ved 19 tiden. Vi var taget afsted fra Melaka kl. 8.30 så vi havde efterhånden været længe undervejs i bus – det er forresten super-nemt her i Malaysia. De sidste par timer af turen var foregået ad snørklede bjergveje hvor buschaufføren måtte dytte et par gange inden vi kunne tage det næste sving fordi bussen fyldte hele vejen. Det siger vist sig selv at vores march-hastighed var særdeles lav, men frem kom vi da.

Aftenen brugte vi på at finde ud af hvad vi ville lave dagen efter, og spise næsten al maden fra en lille indisk restaurant i byen (Tanah Rata). Vi var vist blevet godt sultne (For de nysgerrige stod menuen på naan bagt i tandoori ovn og med alt det hertil hørende tilbehør, korma kylling, kylling tikka og grøntsager med roti. Det hele blev skyllet ned med rigelige mængder af friskpresset limejuice. Mums.)