Dag 1. Toget var blevet forsinket i løbet af nattet pga. uanede snemængder i området, værste snefald for årstiden i de sidste 50 år og måske endnu længere tilbage.. men i  hvertfald så længe man havde registreret det. Men alt i alt blev vi kun 3 timer forsinkede.

Vi ankom til Xi’An banegård ved 11-tiden og kæmpede os af toget. Uden for stationen var et kaotisk menneskemylder af dimensioner. Ved siden af stationen var en seks-sporet vej, men pga. mylderet var den nærmest omdannet til en slags gågade.

Første punkt på programmet var at finde et sted at sove, for det hostel vi oprindeligt havde booket havde så voldsomme problemer med at forstå engelsk i vores mail, at de i stedet for at ændre vores reservation som vi havde bedt om (vi ville afsted fra Xi’An lidt tidligere end planlagt) at de først havde flyttet og efterfølgende slettet vores booking. Det var heldigvis nemt at finde et hotelværelse, og vi endte med at få et meget bedre værelse til den samme pris … så det var jo rigtig heldigt.

Resten af dagen slappede vi af og kiggede på byen, og fordi det var blevet så koldt mod nord så købte vi også nogle flybilleter til Shanghai med afgang allerede et par dage senere.

Dag 2. Vi ville ud at se terracottakrigerne – de er en Kinas helt store attraktioner. Så vi glædede os. Vi havde læst i vores guidebog, at det skulle være ret nemt at komme ud til museet, og det passede også. Vi skulle bare tilbage til stationen, kæmpe os gennem menneskemylderet og hoppe på en lokal bus, og vupti en time senere stod vi ved verdens største parkeringsplads og indgangen til museet.

Museet med terracottakrigerne er et enormt kompleks. Det er tydeligt, at der i højsæsonen er uhyggeligt mange mennesker der besøger stedet hver dag. Det var heldigvis godt vejr – klart omend en smule koldt og vi var hurtigt enige om, at lavsænonen formentlig er den bedste tid at se krigerne på.

At se selve terracotta krigerne var en rigtig spændende oplevelse. Der er ufatteligt mange af dem, og en af mange utrolige detaljer ved dem er, at alle ansigterne er forskellige (endda også på hestene) – krigerne skulle vidst afspejle kejserens rent faktiske hær. Det er lidt svært at beskrive oplevelsen, men billederne giver ihvertfald et indtryk.

Dag 3. Vi ville ud at se nogle andre terracottafigurer. Der skulle i nærheden af Xi’An være et lille museum, hvor de er ved at udgrave en anden kejsers grav. Forskellen skulle være, at figuerne her ikke er i samme størrelse som det der er blevet afbilledet, men istedet er ”nisse”-størrelse, og afspejler almindelige menneskers liv. Det blev desværre ikke til noget, for det var helt umuligt at finde den bus – der måske – skulle gå hen til museet, og selv de allestedsnærværende tur-sælgere blev paf over hvordan vi dog skulle komme ud til det museum. Så vi måtte opgive, og tog i stedet hen for at se ”Den store vilde gås”-pagode – der forresten også er Xi’Ans vartegn.

Dag 4. Var søndag, og stod på flyvetur fra Xi’An til Shanghai. Det var så småt begyndt at sne igen, og vi var lidt bekymrede for, om det ville komme til at sne så meget, at lufthavnen blev nød til at lukke. Det blev den heldigvis ikke. Til gengæld, så var Louise blevet en smule forkølet, og på vejen ned igen kunne hun ikke trykudligne sine ører. Det gjorde mega ondt, og Louise brugte de næste par dage i en ’bobbel’ mens hun vendtede på at sine ører blev normale igen. Det kan virkelig virkelig ikke anbefales at flyve hvis man er forkølet – men kan også sprænge tommehinderne. Så galt gik det heldigvis ikke. Vi måtte ringe til forsikringen, som henviste os til et hospital som de havde et godt samarbejde med, men vi tog aldrig derud. Trykket i ørerne nåede at lette, inden vi fik samlet os til at tage derud – Louise var godt træt pga. forkølelsen.