Sovetrynen Frej [Stride Louise, red.]


Louise vågnede kl 6. og kunne ikke sove mere. Men Frej var bestemt ikke klar til at stå op, selvom 10 timers skønhedssøvn da ellers burde være rigeligt. Så Frej synes Louise var den ondeste i verden da hun 7.20 tændte lyset og mente han da også snart burde være udhvilet. Det var slet ikke tilfældet ;). Langt om længe fik Frej dog svinget skroget ud over sengekanten og smuttede i bad. Så var vi klar til dagens strabasser.

De bestod dog mest i at slentre lidt rundt og se byen. Vi tog også ud til et stort indkøbscenter, men priserne var nærmest dyrere end i Danmark, og det er heller ikke fordi vi akut står og mangler mere at slæbe på. Slet ikke før vi kan skille os af med alt vintertøjet som det desværre er nødvendigt at holde fast i lidt endnu. Inden vi tog hjemmefra fandt vi nogle gamle jakker på loftet, som ikke er de mest klædelige længere, men fine nok til at rende rundt med nogle uger. Vejret har ikke været med os, det har været usædvanlig koldt for årstiden og gråvejr. Men det skal nu ikke slå os ud og inden længe skal vi alligevel videre syd på til varmen.

Vi tog hen på en lille hyggelig restaurant, som vi læst gode anmeldelse fra. Maden smagte fint, men at bestille mad med kylling er ikke så nemt som hjemme. De små kyllingestykker kommer med ben og det hele. Så det er ikke særlig nemt at spise det med pinde, specielt ikke når man er udfordret i forvejen med at spise med pinde, dvs. Frej har nu ret godt styr på det og til tider lykkedes det også Louise at klare det nogenlunde hæderligt. Bagefter tog vi på et kunstmusseum for moderne kunst. Det var rigtig godt.

Bagefter smuttede vi hjem på hotellet og slappede af resten af aften og spiste nogle boller fra det lokale supermarkedet. Vi var lidt flade ovenpå vores kamp med den kinesiske mur.