Torsdag 2008-12-18


Torsdag skulle vi sejle hele dagen. Så havde  vi ikke så meget på programmet andet end at slappe af og nyde havudsigten. Vi sad en del af tiden på vores balkon og stirede på vandet. Hvis man så rigtig godt efter kunne man nemlig se små flyvefisk piske hen over vandoverfladen. Det var rert fascinerende. Desværre var det helt umuligt at tage et billede af dem, man skulle være hurtig bare for at fange de små sølvglimt med det blotte øje.  Da vi blev trætte af at se på flyvefisk og vejret i øvrigt blev for dårligt til at sidde på balkonen, daskede vi ind i sengen. Frej var blevet lidt søsyg og tog sig en lille lur. Louise skrev lidt på bloggen, hun slap heldigvis helt for søsyge på turen. Så kom der en premiere film i fjernsynet ’My sassy girl’, som vi satte os til at se. Den var meget sød og underholdende, men nok mest en pigefilm. Men Frej overlevede den da lige 😉 . Så var det blevet aftensmadstid – vi havde besluttet at prøve en af betalings-restauranterne, dvs. man skulle betale 10 dollar ekstra pr. person. Det var jo lige til at klare. Valget faldt på en salsa-restaurant, der serverede mexikansk/spansk mad. Det var meget meget lækkert. Chefkokken for hele skibet kom også ud og hilste på, og spurgte om maden var god. Det kunne vi kun bekræfte. Der kom også to officerer og ønskede os en god middag. Maden smagte så godt, at vi kom til at spise alt for meget. Godt man ikke får så meget at spise hver dag :). Vi fik Sangria til maden – den skal vi helt sikkert prøve om vi kan gøre efter derhjemme – det kunne man godt blive afhængig af. Efter maden gik vi ned i kahytten og slog mave – det var meget nødvendigt. Bagefter vraltede vi op og så stand-up med Second City igen.