Vi stod tidligt op og gik ned for at spise morgenmad. Vi blev noget overraskede over morgenmadsbufféten. Den bestod næsten udelukkende af croisanter og div. wienerbrødskager. Der var ikke noget almindeligt brød eller noget i den stil. Der var dog nogle små kasser med div. morgensmadsprodukter. Det måtte vi så klare os med. Men det var også fint nok, så længe der var kaffe nok – så var vi glade.
Bagefter gjorde vi os klar til dagens eventyr – vi skulle i Miami seaaquarium. Vi skulle med et par busser for at komme derud. Det var noget af en mission at finde vej. Vi stod længe og ventede ved det andet busstopsted, hvor vi ifølge googles rejseplan skulle skifte til en anden bus. Vi ventede og ventede, men der kom ingen bus. Klokken var blevet lidt over 9 og der stod at bussen kun kørte derfra i myldretiden. Vi spurgte først en dame om det stadig var myndretid, hun grinede og sagde ja. Vi var dog ikke sikker på hun helt forstod spørgsmålet. 60% af Miami´s befolkning taler spansk som 1. sprog og det er bestemt ikke alle der forstår ligegodt engelsk. Vi forsøgte os igen med at spørge en mand, han sagde først ja at bussen snart kom. Men ændrede siden mening og sagde vi skulle gå et andet sted hen for at tage bussen. Vi måtte så med en sporvogn uden fører, det var lidt spøjst klientel der var med den, der stod en sort pige i en rundkreds og rystede med rumpetten uden musik. MSen hold da op hvor kunne hun vrikke til de andres jublen. Vi fandt tilsidst vores bus og kom afsted. Endelig var vi fremme ved Miami Seaaquarium, hvor man tydelig kunne mærke at juleferien ikke var startet endnu. Parken var halvtom. Det var meget rart at slippe for det store menneskehav, som man tydeligt kunne se at parken var bygget til at tage imod. Der var et pakket program med en masse forskellige shows. Vi gik fra det ene show til det andet, først så vi delfiner optræde. Det var enormt underholdende – det er utroligt hvad man kan træne dyr til. Undervejs nåede vi også lige at se to krodiller komme op og slås. Det så godt nok vildt ud, den ene bed den anden hårdt i halsen, så der kom blod. Vi har set krodiller komme op at slås før, men det er ikke så almindeligt at de bider hul i hinanden, normelt plejer de, så vidt vi forstår, kun at markere. Instruktøren kiggede også undersøgende på krokodillerne og så gjorde hun noget underligt. Hun begyndte at tælle krokodillerne. Meget betryggende – skulle hun lige se om der var en der var blevet væk ?? Senere så vi søløve show for afslutningsvis at se spækhuggershow. Spækhuggershowet var næsten det bedste – det var ihvertfald vildt at se hvordan en pige kunne bruge spækhuggeren som surfbræt og blive kastet op i luften. Det kunne være fedt at prøve – men man ville nok bekymre sig om spækhuggeren nu ikke lige pludselig kom til at give den for meget gas – så man blev kastet udenfor bassinet. Kan man stole på en spækhugger? Flot var showet ihvertfald.
Bagefter gik vi en tur på den lille ø, hvor aquariet ligger. Der var en stor park. Et sted var der et skilt hvor der stod man skulle huske at lukke lågen, fordi der var krokodiller. Det så ellers flot ud inde i den del af parken, men vi kunne ikke lige overskue at der skulle være frie krokodiller, selvom man må gå ud fra at det var af den fredelige slags, der ikke normalt overfalder mennesker. Men tænk nu, hvis en af krokodillerne glemte at den var fredelig… 😉 Så vi gik pænt udenom. Så fandt vi en bus tilbage til hotellet og gik lidt i butikker. Men enten var tøjet for dyrt eller også var det alt for spraglet og glimtende. Ikke lige vores stil. Vi blev derfor enige om, at vi den følgende dag ville tage ud til et kæmpe mall (shoppingcenter) som ville få Fields eller Fisketorvet til at blegne ved sammenligning. Der skulle vi nok kunne få styret vores trang til at shoppe. 🙂